Reima App
Earn rewards
Download on the App Store
View

Reima Oy – Leveringsvilkår for vores webshop

Indholdsfortegnelse

  • Anvendelsesområde

  • Oprettelse som kunde og bestilling

  • Produktinformation og tilgængelighed af produkterne

  • Priser, fragt og afgifter

  • Brug af rabatkupon

  • Behandling af ordrerne og indgåelse af aftalen

  • Betaling

  • Levering

  • Fejl i leveringen eller produkterne

  • Fortrydelsesret

  • Immaterielle rettigheder

  • Force majeure

  • Ansvarsbegrænsning

  • Links til tredjeparter

  • Vilkårenes uafhængighed

  • Lovvalg og afgørelse af tvister

  • Reimas kundeservice

1) Anvendelsesområde

Disse leveringsvilkår for vores webshop ("vilkårene") gælder for webshoppen, der ejes og drives af Reima Europe Oy ("Reima" eller "Vi" eller "Os", alt efter konteksten) på webadressen www.reima.com/da-DK eller Reima Appen ("webshop") og for handler med Reimas produkter ("produkter"), der indgås i webshoppen.

Den kontraherende part i alle handler, der indgås i webshoppen, er Reima Europe Oy:

Reima Europe Oy Reg. nr.: 2204295-7 CVR nummer: 32892531 Reima Danmark ApS Hovedkontor: Vantaa, Finland Adresse: Karhumäentie 3, FI-01530 Vantaa, Finland Momsnummer: FI122042957 (Finland), GB 260382322 (UK) Kundeservice: kundeservice.dk@reima.com

Reima har ret til at ændre disse vilkår til enhver tid. De ændrede vilkår gælder for ordrer, der afgives på eller efter de nye vilkårs ikrafttrædelsesdato.

VED AT BRUGE, FÅ ADGANG TIL ELLER BESTILLE PRODUKTER FRA WEBSHOPPEN ACCEPTERER DU OG ERKLÆRER DIG INDFORSTÅET MED DISSE VILKÅR. Ved at acceptere disse vilkår anerkender du, at vi må sende dig e-mails og/eller sms'er om din ordre.

2) Oprettelse som kunde og bestilling

Bemærk venligst, at det kun er ikke-handlende privatpersoner (forbrugere), som kan afgive ordrer i webshoppen. Vi modtager ikke ordrer fra virksomheder, foreninger eller andre former for juridiske enheder.

Vi leverer kun Danmark. Hvis du ønsker levering til et andet land, kan du ændre land på hjemmesiden, og gå til landets respektive webshop.

Ved bestilling af produkter i webshoppen skal du

  • oplyse dit navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, betalingsoplysninger og andre oplysninger, der er nødvendige for bestillingen;

  • være myndig (18 år eller derover); og

  • være den retmæssige ejer af det kredit-/betalingskort, der anvendes ved handlen.

Hvis du opretter din egen konto i webshoppen, skal du samtidig oprette et personligt bruger-ID og en adgangskode. Du skal til enhver tid sikre og beskytte dit bruger-ID og din adgangskode. Du er personligt ansvarlig for alle handler, du indgår ved brug af din konto og dit bruger-ID, og indvilliger i straks at underrette Reima, hvis en tredjepart har fået kendskab til dit bruger-ID og/eller adgangskode. I dette tilfælde forbeholder Reima sig ret til at lukke eller slette dit bruger-ID uden forudgående varsel.

Vi behandler dine personoplysninger i henhold til www.reima.com/da-DK/privatlivspolitik. Persondata og betalingsoplysninger behandles ved brug af en sikker forbindelse.

Du er ansvarlig for at give opdaterede, fyldestgørende og nøjagtige købs- og kontooplysninger ved alle handler, du foretager i webshoppen. Du er ansvarlig for straks det er nødvendigt at opdatere din konto og andre oplysninger, herunder din e-mailadresse og kredit-/betalingskortnumre og udløbsdatoer, så vi kan gennemføre dine ordrer og om nødvendigt kontakte dig.

3) Produktinformation og tilgængelighed af produkterne

Før du bestiller nogen af vores produkter, skal du sikre dig, at produkterne er egnede til den brug, du påtænker. Du kan bruge produktoplysningerne og størrelsesguiden, der findes i webshoppen, til at bekræfte dette. De vigtigste oplysninger om varen fremgår af produktoplysningerne. Hvis indholdet i webshoppen er anderledes end den information, der gives på en anden hjemmeside på internettet eller andre kilder, vil indholdet i webshoppen på købstidspunktet være gældende.

Alle beskrivelser af produkter kan ændres løbende og uden varsel.

Vi forsøger så vidt muligt at vise billederne af produkterne i webshoppen og deres farver så nøjagtigt som muligt. Fordi de faktiske farver, du får vist, afhænger af din skærm, kan vi ikke garantere, at din skærms visning af en farve er nøjagtig.

Selvom Reima forsøger at angive den aktuelle tilgængelighed af produkterne nøjagtigt i webshoppen, kan Reima ikke garantere, at de produkter, der vises i webshoppen, er tilgængelige. Alle ordrer skal accepteres af Reima, og Reima tager udtrykkeligt forbehold for lagerbeholdning af de enkelte produkter. Reima forbeholder sig ret til uden forudgående varsel og ansvar at ændre, indstille eller standse fremstillingen og salget af et produkt.

4) Priser, fragt og afgifter

Den pris, der opkræves for produktet, er den gældende pris på det tidspunkt, du afgiver din ordre, og som er angivet i oplysningerne i din indkøbskurv, før du fortsætter til betaling, samt i ordrebekræftelsen. Hvis prisen i webshoppen er forkert pga. en åbenlys trykfejl eller lignende fejl, vil den forkerte pris ikke være bindende for Reima.

Reima er berettiget til at ændre priserne uden varsel. De ændrede priser gælder for ordrer, der afgives, efter prisændringen er trådt i kraft.Du kan blive opkrævet fragt oven i prisen på basis af den valgte forsendelsesmetode. Den fragt, du vil blive opkrævet for forsendelse fremgår af detaljerne i din varekurv, før du fortsætter til betaling. Du kan se de mulige forsendelsesmåder og fragtpriser på www.reima.com/da-DK/leveringsbetingelser.

Alle priser og betalinger er i Danske kroner, og alle priser på Reimas webshop er inkl. moms og alle obligatoriske skatter og afgifter. Der opkræves ikke yderligere gebyrer. Alle produktpriser er eksklusive levering, med mindre andet fremgår. Du får således oplyst den samlede pris for produkterne inklusive alle afgifter og gebyrer og forsendelsesomkostninger inden din endelige bestilling.

5) Brug af rabatkupon

Du kan indløse rabatkuponer, som Reima har udstedt i forbindelse med markedsføringskampagner, i webshoppen i den gyldighedsperiode, der er angivet på kuponen. Rabatkuponer kan dog kun indløses i overensstemmelse med deres vilkår, og brugen af dem kan være underlagt begrænsninger. Der kan f.eks. være visse produkter, som ikke er omfattet af kuponen, og kuponen vil i givet fald ikke kunne bruges til betaling af disse produkter.

Rabatkuponer skal indløses, inden ordren færdiggøres. Det er ikke muligt at bruge kuponen, når først ordren er blevet sendt.

Der kan kun benyttes én rabatkupon pr. ordre. Hvis værdien af rabatkuponen er højere end ordrens beløb, refunderes differencen ikke.

Bemærk venligst, at hvis du beslutter at returnere de produkter, der er betalt helt eller delvist med rabatkuponen, refunderes kun den del af betalingen, der er foretaget med et godkendt kredit-/betalingskort eller anden af Reima accepteret betalingsmiddel. Værdien af rabatkuponen refunderes ikke.

6) Behandling af ordrerne og indgåelse af aftalen

Din ordre er et tilbud om at købe de produkter, der er angivet i din ordre. Vi kan efter eget skøn vælge ikke at godkende ordrer. Når du afgiver en ordre for at købe et produkt hos Reima, sender vi dig en e-mail, der bekræfter modtagelsen af din ordre og indeholder detaljerne om din ordre. E-mailen er en bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre, men bekræfter ikke godkendelsen af dit tilbud om at købe de bestilte produkter. Vi godkender først dit tilbud og indgår aftalen om salg af de produkter, du har bestilt, når vi sender e-mailen med ordrebekræftelsen til dig. Vi anbefaler, at du gemmer ordrebekræftelsen til senere brug, da denne er din kvittering for købet.

Vi kan lave delvise leveringer. Bemærk venligst, såfremt nogle af de produkter, du har bestilt, ikke er på lager, eller hvis vi på anden måde ikke kan bekræfte din samlede ordre, fremgår dette af ordrebekræftelsen. I sådanne tilfælde sender Reima de øvrige produkter og refunderer betalingen for de produkter, som ikke findes på lager. Refunderingen behandles inden for 14 dage fra datoen for ordrebekræftelsen og sker med samme betalingsmetode, som du brugte, da du bestilte produkterne. Alternativt kan du kontakte vores kundeservice og bede om, at refunderingen sker i form af et gavekort, der kan bruges til betaling af din nye ordre i webshoppen. Du vil ikke blive pålagt omkostninger i forbindelse med refunderingen.

7) Betaling

Se www.reima.com/da-DK/betaling-og-sikkerhed for oplysninger om de mulige betalingsmåder. Du vil muligvis blive kontaktet af vores kundeservice for at bekræfte dine bestillings- og betalingsoplysninger.

8) Levering

Den forventede leveringstid for de besilte varer er 3-4 arbejdsdage fra datoen for ordrebekræftelsen. Du kan finde mere information om leveringen på https://www.reima.com/da-DK/leveringsbetingelser. Den vejledende leveringstid skal regnes fra tidspunktet for modtagelse af ordrebekræftelsen. Leveringstiden vil ikke overstige 30 dage, medmindre du og Reima har indgået anden aftale.

9) Fejl i leveringen eller produkterne

Reima er ansvarlig for mangler ved de leverede produkter som følge af de ufravigelige regler i Købeloven om forbrugerkøb. Følgende bestemmelser i Købeloven (LBKG 2014-02-17 nr. 140) finder anvendelse: § 2, stk. 1, § 4 a, § 50, §§ 55-58, § 73, stk. 1 og 2,§§ 74 og 75, § 76, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, §§ 77-79, § 80, stk. 1, og §§ 81-87.

Hvis produkterne er mangelfulde, ikke er i overensstemmelse med det, du har bestilt, din ordre ikke fuldt ud er leveret eller skadet under transporten beder vi dig kontakte Reimas kundeservice inden for rimelig tid. Se venligst https://www.reima.com/da-DK/returnering for yderligere information.

Såfremt en vare er mangelfuld som defineret i Købeloven § 76 vil Reima afhjælpe eller foretage omlevering. Såfremt produkter returneres til Reima som følge af mangler vil Reima betale rimelige transportomkostninger efter nærmere aftale.

10) Fortrydelsesret

Som forbruger har du ret til at træde tilbage fra denne aftale inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.

I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis (dvs. separate leveringer), udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse.

I tilfælde af en vare, der består af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand, dog ikke transportøren, får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse.For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os (se kontaktoplysninger ovenfor) din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). Du kan benytte nedenstående standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Vi sender dig en e-mail for at underrette dig om, at vi har modtaget og behandlet din meddelelse om fortrydelse.

For detaljer se https://www.reima.com/da-DK/returnering.

Returnering skal ske senest 14 dage fra din meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten. Reima betaler omkostningerne til returnering for den første forsendelse, uanset hvor mange produkter du tilbageleverer. Såfremt du vil returnere flere produkter i en senere forsendelse eller returnering ikke sker som led i udnyttelse af fortrydelsesretten skal du selv betale forsendelsen, medmindre du har påvist mangler ved produkterne.

Du er ansvarlig for produkterne, når de er i din besiddelse. Du skal pakke produkterne på en tilstrækkeligt sikker måde. Vi anbefaler, at du bruger den originale indpakning, så prudkterne ikke lider skade under transport. Hvis du ikke længere er i besiddelse af den oprindelige indpakning, så beder vi dig anvende forsvalig og tilstrækkelig indpakning. Alt tilbehør skal tilbageleveres sammen med produktet.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder).

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion i hvilken forbindelse du ikke vil blive pålagt yderligere omkostninger.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

Vi har desværre ikke mulighed for at bytte varen.

11) Immaterielle rettigheder

Alle immaterielle rettigheder, adkomst til og rettigheder til webshoppen i øvrigt (herunder uden begrænsning alle tekster, varemærker, produkter, grafiske elementer, design, slagord, koncepter, illustrationer, lyde, musiske kompositioner og audiovisuelle effekter samt computerkode) ejes af eller er givet i licens til Reima. Reima forbeholder sig alle rettigheder, herunder ubegrænset alle immaterielle rettigheder og andre ejendomsrettigheder, i forbindelse med webshoppen.

12) Force majeure

Reima er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine kontraktlige forpligtelser, der skyldes forhold, Reima ikke har kontrol over og ikke med rimelighed kunne tage højde for på tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis følger Reima ikke med rimelighed kan undgå eller overvinde.

13) Ansvarsbegrænsning

Reima giver ikke garantier af nogen art. Vi tager ikke ansvar for at produkterne kan anvendes til det formål, som du har tiltænkt.I det omfang det er muligt i henhold til lovgivningen fraskriver Reima sig ethvert ansvar for følgeskader, indirekte skader, tabt fortjeneste, tab af data, goodwill eller enhver anden for tab eller skade som følge af eller manglende adgang til Reimas webshop eller disse vilkår.

Bemærk venligst, at disse vilkår ikke berører dine ufravigelige lovbestemte rettigheder som forbruger, der ikke kan fraskrives eller begrænses ved aftale.

Webshoppen kan linke til websteder eller tjenester, der drives af tredjeparter. Selvom denne tredjepart er tilknyttet Reima, har vi dog ingen kontrol over de websteder eller tjenester, der linkes til, og disse er omfattet af særskilte vilkår og betingelser for brug og/eller privatlivs- og dataindsamlingspolitikker uafhængigt af Reima. Disse websteder og tjenester stilles til rådighed som en service til brugerne, og besøg på de linkede tredjepartssider sker på dit eget ansvar.

15) Vilkårenes uafhængighed

Hvis en af disse vilkårs bestemmelser anses for at være ugyldig, ulovlig eller uden retskraft, skal denne bestemmelse håndhæves i så stor udstrækning, gældende lov tillader det, uden at det på nogen måde berører eller forringer gyldigheden, lovligheden og retskraften af de øvrige bestemmelser.

16) Lovvalg og afgørelse af tvister

Disse vilkår, webshoppen og de handler, der indgås via webshoppen, er underlagt og skal fortolkes i henhold til finsk ret, i det omfang ufravigelig dansk lovgivning for brugere ikke stiller dig bedre.

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservise på kundeservice.dk@reima.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Du kan også sende tvisten til afgørelse hos det alternative tvistbilæggelsesorgan via Onlinetvistbilæggelsesforummet på adressen http://ec.europa.eu/odr Brug venligst vores e-mailadresse kundeservice.dk@reima.com i forbindelse med behandling af tvisten.

Såfremt tvisten fører til retssag kan retssagen anlægges ved forbrugerens værneting.

17) Reimas kundeservice

Hvis du har spørgsmål til webshoppen, produkterne eller bestilling og levering, er du velkommen til at kontakte Reimas kundeservice på kundeservice.dk@reima.com.