Page_mitenpukeudunerisaihin_retinahero_2560x1400_01.jpg
Page_mitenpuenlapsenierisaihin_mobilehero__750x750_01.jpg

Page_mitenpuenlaosnierisaihin_retinahero_2560x1400_02.jpg
Page_mitenpuenlapsenierisaihin_mobile_750x750_02.jpg

Tips til sol og sommer

Tips til sol og sommer

Beskyt barnets hud mod solens ultraviolette stråler, især i starten af sommeren. Det er en god ide at vænne sig langsomt til solskinsvejret.

På en solrig dag bør spædbørn primært opholde sig i skyggen, solcreme er ikke anbefalet til dem. Den bedste beskyttelse for børn, der vil lege udenfor på en sommerdag, er tøj med uv-beskyttelse.

Beskyt desuden barnets hoved og øjne i solskinsvejr vha. en sommerhat eller kasket for at undgå solstik. Brug desuden solbriller med uv-beskyttelse, da menneskets øjenbeskyttelse mod solens stråler først er fuldt udviklet omkring 25-årsalderen.

Undgå at være udenfor på det varmeste tidspunkt af dagen, nemlig mellem kl. 12-15.

Hav altid en flaske vand med dig. Voksne bør også huske at drikke rigeligt med vand om sommeren for at undgå dehydrering.

Skærm øjne og hoved mod solens stråler for at undgå solstik og synsskader.

Bare fødder? Kun, hvis du kender terrænet godt. Sko beskytter både mod knust glas og stikkende insekter.

Page_mitenpuenlapsenierisaihin_1_2width_530x652_01.jpg

I parken og på landet

Løstsiddende, behageligt tøj er åndbart og beskytter mod solens stråler. En T-shirt sammen med shorts, nederdele eller capribukser er generelt et godt valg. Efterhånden som aftenen bliver køligere, kan du tage en sommerjakke eller hættetrøje på som beskyttelse mod myg.

På stranden

Børn kan sagtens lege i vandkanten, hvis den bare hud dækkes af rigeligt med vandfast solcreme. Hvis det er koldt, er det en god ide at tørre huden efter svømmeturen og iføre sig blødt strandtøj som beskyttelse mod solens stråler.

Sommerferie under solen

Vores SunProof serie giver børn beskyttelse mod solens stråler med solfaktor 50 og holder dem afkølede, uanset om tøjet er vådt eller tørt. Hvis barnet normalt bliver solskoldet i løbet af 10 minutter uden beskyttelse, kan det lege i solen i otte timer iført SunProof tøj. Wow! Husk badesko – de beskytter mod ubehagelige ting i sandet.

Page_mitenpuenlaosnierisaihin_retinahero_2560x1400_02_copy_2.jpg
Page_mitenpuenlapsenierisaihin_04.jpg

Tips til koldt vejr

Tips til koldt vejr

Hvordan ved jeg, om mit barn har det for koldt? Barnets næsetip er kold. Ansigtet er blegt, og hud og læber er svagt blålige. Barnet skælver. Kølige hænder og fødder er ikke noget at være bekymret for – det er kroppens måde at overføre varmen til det vigtigste sted.

Om vinteren er det en god ide at klæde sig på i flere lag. Hvis du vil vide mere om, hvordan man gør dette, kan du læse mere fra vores guide.

Når temperaturen falder til under 10 °C, anbefaler vi hue og handsker.Efterhånden som temperaturen falder, kræver hoved og hænder mere beskyttelse mod kulden i form af åndbart tøj, der lader fugten undslippe.

Luft giver den bedste isolering. Tøj, der sidder for tæt til kroppen, giver ikke god varme. Handsker skal have plads til et ekstra par indeni, og fodtøj skal have plads til et ekstra par sokker. Vælg fodtøj efter vejret, og sørg for, at der er plads til isolerende indersåler.

Jo mindre børn, des varmere påklædning. Babyer, der sover i barnevogne, har behov for et ekstra lag varme – en sovepose eller et tykt, varmt tæppe.

Jo længere du planlægger at være ude, des varmere bør tøjet også være.

Om muligt, bør man bruge mettere tøj på børn som bevæger sig meget og leger aktivt. På den måde undgår de at svede for meget.

Page_mitenpuenlapsenierisaihin_1_2width_530x652_03.jpg

Ved frysepunktet

Undgå at give børn for meget tøj på, hvis de skal kunne bevæge sig frit. Hovedbeklædning skal være varmt, let og åndbart og ikke for tætvævet. En tynd uldhue er perfekt til en meget aktiv dag udenfor. Børn, som er udenfor i lang tid uden at være meget aktive, kan med fordel iklædes quiltet tøj, når temperaturen falder til under 5 °C.

Et par grader under nul

Quiltet tøj er vejen frem. Aktive børn kan nøjes med lange underbukser og quiltede overtræksbukser. Undlad at give barnet for mange lag på overkroppen. Quiltede luffer eller handsker og en varm hue eller ulden elefanthue giver god varme.

Arktisk vejr

En tynd elefanthue er et godt inderlag under en hue eller kasket. En hætte kan give ekstra varme, især hvis den har en pelskant, som holder den varme luft foran ansigtet. Tag evt. tynde luffer på under de yderste, og brug uldsokker og indersåler af filt i vinterstøvlerne. Der kan også bruges flere tøjmellemlag. Når det er meget koldt, kan det være rart at bruge ydertøj med dunfyld.

Page_mitenpuenlaosnierisaihin_retinahero_2560x1400_03.jpg
Page_mitenpuenlapsenierisaihin_750x750_03.jpg

Tips til blæse- og regnvejr

Tips til blæse- og regnvejr

Vælg vind- og vandtæt overtøj. I ustadigt vejr er det en god ide med funktionelt tøj, dvs. vandtæt og åndbart tøj. Traditionelt vandtæt tøj er også praktisk i regnvejr. Fodtøj og handsker bør også være vandtætte.

Gør det nemt for dig selv ved at vælge funktionelt udendørstøj, som er vandtæt, men åndbart – så er det måske slet ikke nødvendigt med separat regntøj. Fodtøj og handsker bør også være vandtætte.

Blæst gør, at temperaturen føles markant lavere, end den egentlig er. Beskyt hoved og ører mod blæst, der kan føles kold, selv i solskinsvejr.

Inderlag, der transporterer fugten væk fra kroppen, er uundværlige i forårs- og efterårsdagene. Når energien begynder at mangle, er der mindre risiko for at fryse, hvis huden er mindre svedig. Har du prøvet Reimas Play Jersey serie? Den byder på en helt ny type teknisk jersey, der fungerer som inderlag, indendørstøj, sommertøj eller træningstøj uden at ligne de sædvanlige kedelige undertrøjer.

Åndbart mellemlagstøj holder på varmen på kølige dage. Hvis børnene bruger vandtæt fodtøj, så husk at iklæde dem funktionelle sokker med masser af syntetisk fiber, der transporterer fugten væk fra kroppen.

Page_mitenpuenlapsenierisaihin_1_2width_530x652_02.jpg

Regnbyger

Et tilstrækkeligt vandsøjletryk til gåture og udendørs aktiviteter i nærheden af hjemmet er 1.000-3.000 mm. Vandtætte, åndbare sko holder fødderne tørre under gåture i byen samt til og fra skole.

Hop I vandpytter

De små vandpytspringeres ben og fødder bør holdes tørre af regnbukser eller Reimatec tekstiler med exceptionel vandtæthed (vandsøjletryk 10.000 mm) og åndbarhed. Gummistøvler og regnhandsker er standardudstyr for små eventyrere.

Kraftig regn

Det vælter ned – og hvad så! Med et sæt Reimatec eller traditionelt regntøj er du godt klædt på. Der er plads til varmt tøj indenunder. Og med en regnhat eller tøjets hætte holder du nemt hovedet tørt.