Page_faq_retinahero_2560x1400_01.jpg
Page_faq_mobiilihero_750x750_01.jpg

Spørgsmål relateret til online handel

 

Kan jeg lave ændringer på min ordre?

Din ordre bliver pakket og lagt til afsendelse lige så snart du har bekræftet dit køb. Derfor er det ikke muligt at lave ændringer på ordren efterfølgende. Hvis du glemte at tilføje nogle varer til din ordre, er du derfor nødt til at lave en ny bestilling på Reima webshop.

 

Kan jeg afbestille min ordre?

Håndteringen af din ordre starter så snart du har bekræftet dit køb, så derfor kan leveringen ikke afbestilles. Du kan dog returnere din ordre gratis ved at bruge det medfølgende retur-etiket.

 

Kan jeg sporre min ordre?

Når pakken er afsendt vil du få tilsendt en mail med en sporringskode. Du kan derfor altid se hvor din pakke er nu.

 

Hvordan ved jeg, at min ordre er gået igennem?

Vi sender automatisk en ordrebekræftelse på mail, efter at ordren er godkendt. Hvis du ikke kan finde denne i din indbakke, kan det være smart at tjekke Spam-mappen. Hvis du ikke har modtaget ordrebekræftelsen indenfor 24 timer, bedes du venligst kontakte os på kundeservice.dk@reima.com.

 

Sender I også ordre udenfor Danmark?

Hvis du ønsker at få pakken sendt til et andet land, bliver du nødt til at bruge landets respektive webshop. Du kan ændre land her på siden.

 

Hvordan returnerer jeg et produkt?

Det er gratis retur. Instruktioner på hvordan du returnerer et eller flere produkter er vedlagt din ordre, og kan også læses på vores webshop, her. Når du har udfyldt returskemaet, skal du vedlægge dette i din returpakke sammen med det/de produkter der skal returneres. Husk at klistre retur-etiketten uden på pakken for gratis retur. Få en kvittering på at du har indleveret pakken, så du har dokumentation herfor. Returpakken skal sendes tilbage med samme pakkedistributør som der leverede din ordre.

 

Kan jeg ombytte et produkt?

Nej, det er desværre ikke muligt at bytte produkter. Men du er velkommen til at sende den retur, og så bestille på ny. Vi betaler dig tilbage hurtigt muligt, efter vi har modtaget din retur, men vil du være sikker på at modtage den rigtige størrelse/farve inden der er udsolgt, anbefaler vi dig, at bestille den nye vare med det samme.

 

Jeg har retuneret min ordre, hvornår får jeg pengene tilbage?

Vi bestræber på at behandle din retur, lige så snart vi har modtaget den. Pengene bliver tilbagebetalt med det samme, dog vil der gå lidt tid, afhængig af bank eller kortudsteder.

 

Er I e-mærket certificeret?

Ja, det er vi. Vi er e-mærket, hvilket betyder at vi løbende bliver kontrolleret, samt der er en køberbeskyttelse på 10.000 kr. Dette er for at sikre en tryg, nem og overskuelig nethandel.

 

Spørgsmål vedrørende tøj og påklædning af børn

 

Hvor meget plads til at vokse skal jeg regne med, når jeg køber børnetøj?

Størrelserne på Reimas® tøj stemmer overens med barnets størrelse (str. 104 = 104 cm højde) inklusive plads til at vokse i løbet af én sæson. Altså kan en flyverdragt købt i efteråret passe dit barn gennem vinteren. En flyverdragt passer perfekt, hvis der stadig er plads i ryggen, når barnet sidder på hug. Ærmerne har den rette længde, hvis håndleddene stadig er tildækkede, mens barnet holder armene ud til siden.

Barnets kropsbygning er en afgørende faktor, når du vælger en størrelse med plads til, at barnet kan vokse. Hvis du køber tøjet én størrelse større end barnets nuværende højde, så husk at være opmærksom på, om tøjet er justerbart. Undgå slitage i bunden af bukserne ved at bruge justeringssystemet i anklerne og taljen.

For stort tøj hæmmer barnets bevægelser og kan føles ubehageligt. Bukseben, der er smøget op, kan sidde fast under hælen og blive slidt op. Vi anbefaler, at du ikke køber tøjet alt for stort til dit barn. Reimas produkter kan genbruges af flere børn.

 

Jeg støder tit på udtrykket "lag på lag". Hvad betyder det?

"Lag på lag" betyder, at man ifører sig flere tøjlag. Hvis vejret kræver det, kan det være en god ide med adskillige lag. Som tommelfingerregel bruges der tre lag: et inderlag og et mellemlag samt et yderlag, der beskytter mod vind og vejr.

Inder- og mellemlaget kan tages af og på efter vejrets skiften og barnets aktivitet. Yderlaget bør sidde løst nok til, at varmen indenunder oplagres i luften mellem lagene. Forskellige materialer og tilbehør er en vigtig faktor i at kunne regulere varmen. Læs mere om lagdelt påklædning her.

 

Jeg har fundet ud af, at trykknapperne i den fleecejakke jeg lige har købt, de passer ikke med det overtøj jeg købte tidligere. Hvorfor?

Vi har fornyet vores Playlayer system i AW17 kollektionen, for at gøre det nemmere at bruge. Det nye system er med helt nye knapper, samt en anden afstand mellem knapperne. Derved passer de ikke sammen med ældre modeller. Men det nye system er smartere end det gamle, da du ikke behøver at vende fleecen med vrangen ud, for at sætte det fast på overtøjet.

Sådan sætter du mellemlaget fast: Vend vrangen ud på mellemlaget, og sæt båndet fast på yderlaget vha. trykknapperne. Mellemlagets egen lynlås skal forblive åben. Det er selvfølgelig også muligt at bruge mellemlaget, uden brug af trykknapperne.

 

I detaljerne om tøjet står der ofte, at det er vandtæt og åndbart. Hvad betyder "åndbart"?

Tøj fremstillet af åndbart materiale er behageligt for meget aktive børn. Dermed kan fugten, der samles på huden under fysisk aktivitet, let slippe ud gennem de mikroskopiske åbninger i materialet i stedet for at blive på huden og nedkøle barnet. Fugtig hud bliver kold op til 20 gange hurtigere end tør hud – derfor er de bedste vandtætte materialer også åndbare. Et materiales åndbarhed angives i g/m2/24 timer, dvs. den mængde fugt i gram, som materialet lader slippe igennem én kvadratmeter i løbet af en dag.

Hvad er forskellen mellem Reima® og Reimatec® produkter? Og hvad betyder Reimatec®+?

Vores kollektioner indeholder produkter af forskellige typer og forskellige niveauer, som er designet med brugen i tankerne. Vi har inddelt disse produkter i tre forskellige kategorier, for at gøre det nemmere for dig at sammenligne dem, og finde det rette produkt i den rette situation.

  • Reima® produkter er det trygge valg for hverdagens udendørsaktiviteter. I Reima kollektionen finder du basislag, indendørstøj og mellemlag som giver dig mulighed for at justere varmen. Prøv dig frem med de forskellige materialer og lag for at finde den rette kombination.
  • Reimatec® produkterne er gode i alt slags vejr – de er åndbare og vandtætte, med tapede sømme.
  • Reimatec+® produkterne er lavet til aktivt vintersport, og har de seneste teknologiske detaljer, og mange funktionelle detaljer.

Du kan også læse mere om de enkelte produkter på lappen eller på produktsiden i webshoppen, for detaljeret information. Du kan læse mere om de forskellige produktniveauer her.

Er Reimatec® tøj fuldstændig vandtæt?

Vandtæt materiale er ikke det samme som vandtæt tøj. Selve Reimatec® materialet er vandtæt, ligesom de tapede sømme i Reimatec® tøj. Reimatec® overstiger markant kravet til vandtæt materiale. I overensstemmelse med standarden om tøj, der beskytter mod vejret, ligger grænsen for regntæt tøj på et vandsøjletryk på 1.300 mm. Ifølge eksperterne kan et vandsøjletryk på 4.000 mm modstå at sidde i en vandpyt.

Selvom materialet i et sæt overtøj er fuldstændig vandtæt, kan der stadig slippe fugt ind under tøjet ved ankler, håndled og hals. Lynlåse er heller ikke vandtætte, og hvis der er en beskyttende flap over lynlåsen, bør den altid være lukket.

Reimatec® handsker fås i udgaver, der passer til vinter og i overgangssæsoner. De er fuldstændig vandtætte og udstyret med en vandtæt, åndbar membran mellem yderstoffet og foret.

 

Der er kommet cykelkædeolie på mit barns forårsjakke. Må jeg bruge pletfjerner, før jeg vasker jakken?

Tekstilerne i vores udendørsprodukter kan modstå pletsalt og pletfjerner, men pletfjerner bør kun bruges på selve pletten, da nogle af kemikalierne er så kraftige, at en for stor dosis kan udvaske tøjets farver. Opløsningsmidler som acetone eller neglelakfjerner må ikke bruges på kunstfibermateriale.

 

Kan man efterbehandle jeres tekstiler med et stof, der forbedrer vandtætheden?

Ja. Reimatecs® tekstiler har en vand- og smudsafvisende finish, der forhindrer vanddråber i at fæstne sig og trænge ind i materialet. Denne finish gør det også svært for snavs at sætte sig fast på materialet. Det er dog kun materialets overflade, der har denne afvisende finish, og den svinder ind ved hver vask. Materialets vandtæthed kan forbedres vha. særlige produkter, som kan købes i tøjbutikker. Husk at kontrollere, at produktet ikke indeholder silikone, og at det egner sig til åndbare tekstiler.

 

Indeholder jeres produkter stoffer, som kan være skadelige for børn?

Reima har børnenes sundhed i fokus, og det er et vigtigt emne for os. Derfor sætter vi strenge krav til de kemikalier vi bruger i vores produkter. Vi sætter ikke selv niveauet for disse værdier og grænser, men følger EU REACH’ liste over kemikalier, og overholder de grænser der er sat af Oeko-Tex 100 standard.

Produkterne i Reimas® Newborn kollektion til nyfødte er så sikre og rene, at du kan spise dem. Vores overtøjstekstiler er behandlet for at give dem smudsafvisende egenskaber, hvilket bidrager til at spare vand, energi og vaskemiddel. Vores materiale til overfladebehandling er en sikker og PFOA-fri hydrofluorcarbon-sammensætning. Overfladebehandlingen af Reimatecs® produkter omfatter ingen omstridte hydrofluorcarbon.

 

Der er hul i mit barns vandtætte flyverdragt. Har I ekstra lapper?

Vi sender gerne en vandtæt lap til at reperere dit Reima produkt, som er blevet brugt i under 1 år. Vær venlig at send os en e-mail med et billede af produktet samt et at vaskemærket, til vores kundeservice. Vi har desværre ikke lapper i alle farver, men vil sende en i den farve, vi vurderer passer bedst.

 

Der er desværre en defekt på det produkt jeg har fået. Hvad skal jeg gøre?

Som en start skal du kontakte stedet hvor du har købt produktet (sammen med kvitteringen). Du kan også kontakte vores Kundeservice. Vi vil gøre vores bedste for hurtigst muligt at finde en tilfredsstillende løsning.