Reima App
Earn rewards
Download on the App Store
View

Verdens første Infinna-hættetrøje til børn

Reima Uudesti hættetrøje giver nyt liv til slidte tekstiler. Hættetrøjen er lavet med innovative finske Infinna-fibre. Indtil videre kan hættetrøjen kun købes i Finland og af testpersoner i Sverige og Tyskland.

Infinna slotted section 1 picture 1080x1080 final

Hvad er Infinna™?

Dine gamle lagner, de jeans, du elskede, og alle andre slidte tekstiler kan genbruges til nyt tøj. Infinna™-teknologien udvinder cellulose fra affaldstekstiler og omdanner det til nye, rene fibre. Således bliver Infinna™-fiberen skabt – den unikke tekstilfiber, der ligner og føles som bomuld.

Fra affald til tekstiler

Vi arbejder hen imod en mere bæredygtig fremtid. Indenfor beklædningsindustrien udgår den største påvirkning af klimaet fra materialeproduktion. Derfor er vi konstant på udkig efter nye alternative materialer med et mindre CO2-aftryk. Vi anvender allerede plastikflasker som materialekilde, men nu omdanner vi for første gang kasserede tekstiler til nyt tøj. Men hvorfor valgte vi Infinna-fibre til vores produkt?

Infinna slotted section 2 Uudesti GIF 1080x1080 final

ET ALTERNATIV TIL NYPRODUCERET BOMULD 

Dyrkning og forarbejdning af bomuld kræver jord, vand, energi og arbejdskraft. De førsteklasses regenererede Infinna-fibre reducerer vores behov for at producere nye materialer, da de stammer 100% fra affald. Ligesom bomuld er Infinna fuldstændig biologisk nedbrydelig. I tekstiler fungerer Infinna som bomuld: den absorberer fugt, ånder og er behagelig at have på.

SPARER VAND

Produktionen af Infinna™-fibrene kræver kun en brøkdel af det vand, der er nødvendigt for at producere en tilsvarende mængde bomuld. Dette sparer værdifuldt ferskvand til gavn for mennesker og natur. Cirka en femtedel af alle tekstiler, der bliver produceret i verden, er i øjeblikket lavet af bomuld. Jo mere vi kan erstatte med regenererede fibre, desto mere vand sparer vi.

FØDT AF AFFALD OG HELT CIRKULÆR

Infinna-fibre fødes af kasserede tekstiler og er fuldt genanvendelige. Ved at bruge affald til at regenerere nye fibre reducerer vi mængden af affald, der ender på lossepladser og bliver brændt. Derudover giver Infinnamulighed for at skabe merværdi i processen, ofte kaldet opgradering (upcycling), hvor slidte, kasserede tekstiler kan transformeres til nye førsteklasses fibre til tekstiler og tøj.

Infinna landing page slotted section 3 picture final
Vi er utroligt glade for at samarbejde med Reima, det ikoniske finske børnetøjsmærke. Uudesti hættetrøjen er det første kommercielle børnetøjsprodukt, der er lavet med Infinna. I partnerskab med brands som Reima kan vi fremme tekstilcirkularitet til gavn for børn - som udgør fremtiden.

Kirsi Roine, Key Account Director hos Infinited Fiber Company

Modige skridt fremad

Det kræver mod at udvikle noget helt nyt, men Reima har aldrig været bange for nye udfordringer. I denne pilotfase testede vi en ny europæisk samarbejdsmodel inden for tøjproduktion, og som et resultat heraf blev Uudesti hættetrøjen skabt. Uudesti er lavet med 50% Infinna™-fibre, og resten er økologisk bomuld.

Med denne første lille kollektion af hættetrøjer udforsker vi mulighederne inden for cirkulært børnetøj. Uudesti hættetrøjen har en klassisk, unisex stil, der kan gives videre fra et barn til et andet. Den er deres bløde og komfortable følgesvend til enhver form for eventyr.

Infinna landing page slotted section 4 brave steps pic final

Få drømme til at gå i opfyldelse

Denne testpilot er et vigtigt skridt mod mere bæredygtigt tøj. Vi vil gerne takke alle partnere og deltagere, der har bidraget med deres input og ekspertise. Hos Reima brænder vi for bæredygtigt design og ansvarlige beslutninger, og vi har allerede gjort betydelige fremskridt. Læs mere om vores bæredygtighedsinitiativer her.

Infinna slotted section tp picture 1080x1080 final